Gå til forsiden
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Willemoesgaarden

 

Bygningshistorie - Østergade 36

Willemoesgårdens udseende i dag er ikke det samme som for 400 år siden. Omkring år 1600 var det otte fag dybe gavlhus forsynet med en 5-fags knægtbygget gavl ud mod Østergade samt et 7-fags langhus i tilslutning hertil. Det to stokværk høje langhus fungerede som magasinbygning. Gavlkonstruktionen forsvandt formentlig i slutningen af 1700-årene, hvor bygningen til gengæld fik tilføjet de to kviste, som stadig ses.


Indkørslen fra Østergade til det indre gårdkompleks skete gennem en 2-fag bred port i forlængelse af langhuset. Det blev ændret i 1675, da storkøbmand Erik Nielsen overtog ejendommen og tilføjede bygningen endnu tre østlige fag, så den spændte over i alt 15 fag; det samme som i dag. Yderst mod øst blev den nye port placeret, mens den gamle forsvandt. Måske til fordel for en karnap, om end dateringen her er usikker. Sikkert er det dog, at karnappen blev opført før 1761, hvor den første brandtaksation nævner den. Endelig er vores dages indgangsdør tilføjet ved en restaurering i 1890.

 

Funktion og facaden

I dag fremstår Willemoesgården fuldstændig rødkalket. Undersøgelser ved den sidste facaderestaurering i 1957-58 viste, at sådan så gården ud omkring år 1600, og derfor er facaden rød.

Den meget tidlige overkalkning kan måske ses som et udtryk for, at gårdens gedigne bindingsværkskonstruktion ikke blev anset som særlig fornem i en tid, hvor grundmurede huse begyndte at vinde frem. Beslutningen er en smule overraskende, gårdens fine facadeudskæringer og generelle tømmerkvalitet taget i betragtning. Typisk ville man omkring år 1600 have valgt at fremhæve disse detaljer. I dag er købmand Erik Nielsens gudfrygtige ord, skåret over vognporten, de eneste, som er fremhævet. De blev forfattet i år 1675 og belagt med guld bærer de alligevel præg af svenskernes overfald på byen, 18 år tidligere. Erik Nielsen lod skære: ”Uden Herren bygger Huset, da arbejde de forgæves som bygge” samt ”Uden Herren bevarer Staden, da våge vægterne forgæves”.

Magasinbygningen fortæller, at der i hvert fald fra Chr. 4. tid har været købmandsgård på stedet. Vi ved ikke, hvem der ejede gården på dette tidspunkt, og man skal helt frem til 1667, før den første indehaver toner frem. Han hed Frands Meel og han var, ikke overraskende, handelsmand.

I 1705 købte amtsforvalter Bartram ejendommen, og der blev indrettet amtstue, hvor borgere og bønder skulle betale skat, typisk i korn, som kunne lagres i magasinbygningen. Herefter fulgte 90 år med skiftende amtsforvaltere; Christen Willemoes var den sidste, og det er hans slægt, gården i dag har taget navn efter.

 

Familien forlod Assens i 1795, og gården overgik igen til købmandseje. J.C. Dreyer, Dankvart Dreyers far, var køberen.

1800-årene blev præget af en lang række skiftende ejere, som hver især satte deres præg på gården. Købmandsvirksomheden blev bibeholdt, men facaden skiftede karakter og først i 1914 blev gården fredet, da kommunen købte ejendommen. Herefter blev Willemoesgården brugt som udlejningsejendom til privat beboelse indtil 1955, hvor vejen mod museum blev påbegyndt.

  

Bygningshistorie - Østergade 38

I 1796 forenede købmand J.C. Dreyer grundens matrikelnumre under én ejer og opførte det 17 fag store grundmurede hus ud mod byens hovedgade. Her blev det nabo til den forhenværende amtsforvaltergård, vore dages Willemoesgård, som han havde købt året før. I dag betegner vi Dreyers ejendom som en del af Willemoesgården, fordi den rummer museets kunstsamling, men historisk set er der tale om to forskellige bygninger.  

  

J.C. Dreyers hus er således del af et omfattende bygningskompleks. Kigger man ind gennem vognporten næsten midt i bygningen (fag 10 og 11) åbner byens største købmandsgårdsplads sig for øjnene af én. Værelserne ud mod Østergade har tjent som beboelse og kontorer, mens sidelængerne blandt andet har huset selve købmandsforretningen samt stalde og magasiner.

  

Hvordan komplekset så ud før købmand Dreyer kom til, er uvist. De tidligste oplysninger stammer fra 1682, hvor blandt andet borgmester Jens Clausen ejede en del af nr. 38, men det er først fra 1761, at vi har pålidelige informationer om de enkelte ejendommes ejerforhold, størrelse og taksation. Generelt siger også disse tal dog meget lidt om bygningens kvalitet, funktion og udseende.

Men det er sandsynligt, at der helt fra tidligste tid er blevet drevet forretning på stedet. Den store grund og placeringen langs byens mest benyttede indfaldsvej tæt på byporten gav i hvert fald gode muligheder for handel med tilrejsende bønder og herremænd.

J.C. Dreyer ejede Østergade 38 til sin død i 1825, hvorefter agent Søren Wedege Bruun på auktion sikrede sig ejendommen for 4375 Rigsdaler. Søren Wedege var gift med bispedatteren Oline Cecilie Plum og med hende stifter vi for første gang bekendtskab med det familienavn, som siden hen skulle præge en stor del af købstadens handelsliv. 

 

Familien Plum

I 1876 blev Niels Munk Plum og Frederik Plum ejere af Østergade 38. Frederik Plum havde startet sin selvstændige købmandskarriere som lejer af Willemoesgården allerede i 1860, men fra 1867 arbejdede brødrene sammen. Samarbejdet formaliseredes i 1875, hvor firmaet N.M. og F. Plum blev stiftet; det navn som endnu præger facaden på Østergade 38.

 

Brødrene udvidede konstant deres virkeområde og satsede blandt andet på savværksdrift, ægpakkeri, og boghandel, samtidig med at det mere traditionelle butikssalg suppleredes med en skænkestue. De grundlagde ganske enkelt en købmandsvirksomhed, hvor en lang række forskellige handelsaktiviteter var samlet på den flere tønder land store matrikel. Beboelsesejendommen ud mod Østergade var blot en lille del af selve købmandsgården og en endnu mindre del af hele komplekset.

  

”Fra den gamle Købmandgaard”

Østergade 38 var i mere end 100 år symbolet på familien Plums omfattende handelstalent. Området var en lille verden af køb og salg, idræt og studeopdræt, skænkestue og køligt overblik. Måske var det derfor, at Saga Film valgte netop disse historiske omgivelser til optagelsen af den danske juleklassiker: ”Fra den gamle Købmandsgaard”. (1951).

 

Ernsts Samlinger

Østergade 57

5610 Assens

klik her

 

Willemoesgaarden

Østergade 36

5610 Assens

klik her

    

Toldbodhus              

Nordre Havnevej 19        

5610 Assens

klik her

administration

Østergade 57 A

5610 Assens

Tlf. 64 71 31 90

Mail: post@museumvestfyn.dk

 

 

 

assens lokalarkiv

Foreningshuset Gasværket

Ramsherred 52 

5610 Assens

Tlf. 64 71 31 90

klik her

 

 

 

 

Tilbring et par hyggelige juleweekender sammen med os.
Tag med på lygtevandring i Assens' gader.
Så er det sidste nyhedsbrev i 2017 udsendt.