Kvalitetsvurdering og opfølgning

 

 

KULTURSTYRELSEN HAR KVALITETSVURDERET MUSEERNE PÅ VESTFYN I AUGUST 2011.

 

Museet har efterfølgende udarbejdet en handlingsplan for opfølgning på kvalitetsvurderingen, og handlingsplanen blev godkendt i januar/februar 2012.

I januar/februar 2013 skal der redegøres for, i hvilket omgang museets mål er nået.

 

Nedenfor finder man kvalitetsvurderingen med Kulturstyrelsens anbefalinger. Efter hver anbefaling er handlingsplanens tilsvarende mål og handlinger indsat i en blå ramme.

Tryk evt. på de røde links i indholdsfortegnelsen for at komme hurtigt frem til en anbefaling.

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

 

INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING.......................................................... 2

  Vurderingsgrundlag............................................................................................................................................ 2

  Opfølgning .......................................................................................................................................................... 3

MUSEERNE PÅ VESTFYN...................................................................................................................................... 4

  Nøgletal for museet............................................................................................................................................. 4

KULTURARVSSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING........................................................................................... 5

  Fremtid................................................................................................................................................................. 5

KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER ................................................................................................... 6

  Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse........................................................................................................... 6

  Ressourcegrundlag (herunder bygninger).......................................................................................................... 7

  Indsamling ........................................................................................................................................................... 9

  Registrering......................................................................................................................................................... 9

  Bevaring ........................................................................................................................................................... 10

  Formidling ......................................................................................................................................................... 11

  Forskning.......................................................................................................................................................... 14

  Den faste kulturarv - Kapitel 8 arbejde............................................................................................................. 14

KVALITETSVURDERINGSFORLØBET PÅ MUSEERNE PÅ VESTFYN.................................................................. 16

 

 

 

(2)

INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING

Kvalitetsvurderinger er en del af Kulturarvsstyrelsens arbejde med at understøtte en kvalitativ og professionel

udvikling af museerne og deres opgavevaretagelse.

 

Kulturarvsstyrelsen skal sikre, at museerne lever op til museumsloven samt de mål og standarder, der

følger af politiske målsætninger for museumsområdet og samfundsudviklingen.

 

Gennem de sidste ti år er der gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser, som på

forskellig vis har sigte på udvikling af kvalitet, og som bidrager til at sætte standarder for museernes

virksomhed. Det drejer sig om udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003 (bevaringsplanen),

udredning om museernes formidling fra 2006 (formidlingsplanen), forskningsstrategien for Kulturministeriets

område fra 2008, Digitalisering af kulturarven fra 2008, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi

fra 2009, den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2010, den national undersøgelse

af museernes brugere i 2010 og endelig Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse af selvejende

kulturinstitutioner fra 2011.

 

Disse udredninger, analyser og undersøgelser indgår i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af de

statsanerkendte museer.

 

Læs mere om kvalitetsvurderinger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside:

www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/kvalitetsvurdering

 

Kvalitetsvurderingen indeholder Kulturarvsstyrelsens anbefalinger til museet samt en beskrivelse af de

forhold, der danner baggrund for anbefalingerne. Kvalitetsvurderingen giver museets kommunale tilskudsydere

en viden om det enkelte museums virksomhed og de rammer, museet arbejder i.

 

 

Vurderingsgrundlag

Kulturarvsstyrelsens grundlag for at kvalitetsvurdere de statsanerkendte museer, består af to dele: For

det første museernes indberetninger til Kulturarvsstyrelsen, herunder bl.a. museets vedtægter, regnskab,

årsberetning og arbejdsplan samt museets indberetning til Kulturarvsstyrelsens museumsstatistik:

“Danske museer i tal”. Desuden indgår kvalitetsvurderingsmødet på museet med deltagelse fra museets

bestyrelse og hovedtilskudsyder, der ofte er museets hjemkommune.

 

Museets forskning vurderes på baggrund af en faglig evaluering foretaget af det relevante faglige råd

under Kulturarvsstyrelsen.

 

Der indgår tillige en ekstern sagkyndig vurdering af bevaringsforholdene for museets samling. Den sagkyndige

vurdering er indhentet af museet som led i kvalitetsvurderingen.

(3)

Kulturarvsstyrelsen vurderer på ovenstående grundlag museets opgavevaretagelse og samlede virksomhed

ud fra fire kategorier:

 

• Meget tilfredsstillende
• Tilfredsstillende
• Ikke helt tilfredsstillende
• Ikke tilfredsstillende

 

Kulturarvsstyrelsens vurdering og anbefalinger samles i en rapport. Den eksterne forskningsevaluering

er bilagt rapporten. Den samlede kvalitetsvurderingsrapport sendes til museet og museets hovedtilskudsyder.

 

 

Opfølgning

Museet skal inden for tre måneder efter modtagelsen af rapporten fremlægge en plan for, hvordan det

vil følge op på Kulturarvsstyrelsens anbefalinger. Kulturarvsstyrelsen skal godkende opfølgningsplanen.

 

Museet skal 12 måneder efter godkendelse af opfølgningsplanen skriftligt dokumentere opfølgningen.

Kvalitetsvurderingen vil blive afsluttet på et møde med Kulturarvsstyrelsen.

 

 

(4)

MUSEERNE PÅ VESTFYN

Museerne på Vestfyn er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for nyere tids kulturhistorie

i Assens Kommune. Den arkæologiske virksomhed i kommunen varetages af Odense Bys Museer.

 

Det Lokalhistoriske Arkiv for Assens By er en afdeling af museet. Arkivalierne er ikke en del af museets

samling og er dermed ikke omfattet af museumslovens bestemmelser. Arkivets opgavevaretagelse er

ikke omfattet af nærværende kvalitetsvurdering.

 

Museerne på Vestfyn er en selvejende institution, der blev oprettet i 2000 ved fusion mellem de to

statsanerkendte museer, Willemoesgård og Vestfyns Hjemstavnsgård, samt de mindre ikke statsanerkendte

museer Mands Samling, Ernsts Samlinger og Toldbodhus. Willemoesgårdens Mindestuer åbnede

i 1959 og blev statsanerkendt i 1960. Vestfyn Hjemstavnsgård åbnede i 1931 og blev ligeledes statsanerkendt

i 1960. Ernst Samlinger påbegyndte museumsdrift i 1976. Mands Samling blev åbnet i 1951

og Toldbodhus blev omdannet til museum i 1973.

 

Assens Kommune er museets hovedtilskudsyder.

 

 

Nøgletal for museet

I 2010 havde museet 7.212 besøgende.

 

Museets samlede indtægter i 2010 var 7.821.193 kr. Tilskuddet fra kommunen var i alt på 4.976.677 kr.

og statens tilskud var i alt på 2.112.112 kr.

 

I 2010 rådede museet over 10 årsværk, hvoraf 2 var videnskabelige medarbejdere.

 

Museerne på Vestfyn har tilknyttet en række forskellige støtteforeninger: Vestfyns Hjemstavnsforening,

Assens og Omegns Museumsforening, Assens Sømandsforening og Museumsfonden Mands Samling.

Støtteforeningerne har tilsammen ca. 650 medlemmer.

 

 

(5)

KULTURARVSSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING

Det er Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering, at Museerne på Vestfyns opgavevaretagelse ikke er tilfredsstillende.

Museet lever ikke op til de lovbestemte museumsfaglige forpligtelser om indsamling, bevaring, registrering, forskning og

formidling inden for museets ansvarsområde. Der redegøres nærmere herfor i det følgende.

 

 

Fremtid

Museerne på Vestfyn står overfor store udfordringer, der kræver væsentlige prioriteringer, hvis det skal

leve op til museumslovens krav og forpligtelser. Museerne på Vestfyn og Assens Kommune skal derfor

afklare, om der fortsat er et ønske om at opretholde en statsanerkendelse, med de krav og forpligtelser

det indebærer i forhold til museumsloven.

 

Museerne på Vestfyn er orienteret mod at indgå i en større museumsfusion. Der har været drøftelser

herom med museerne i Fredericia og Middelfart. Der foreligger ingen konkrete fusionsplaner.

 

Kulturarvsstyrelsen finder det relevant, at museet orienterer sig i museumslandskabet med henblik på

en eventuel fusion. Det skal dog understrege, at en fusion ikke i sig selv vil løse museets udfordringer

om utilstrækkelig varetagelse af de faglige, lovbestemte opgaver. Det er Kulturarvsstyrelsens holdning,

at museet forud for en fusion med fordel kan arbejde med at skærpe sit faglige arbejdsgrundlag og profil,

prioritere og fokusere museets ressourcer i forhold til en skærpet profil samt rette op på den utilstrækkelige

museumsfaglige opgavevaretagelse.

 

Kulturarvsstyrelsens anbefalinger i nærværende rapport bygger på en forventning om, at museet og

kommunen fortsat ønsker at opretholde en selvstændig statsanerkendelse af museet. Kulturarvsstyrelsen

står til rådighed og indgår gerne i drøftelserne med museet og kommunen om museets videre udvikling

og fremtid.

 

 

(6)

KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER

 

Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

 

Arbejdsgrundlag

Af museets vedtægter fremgår det, at museets ansvarsområde er nyere tids kulturhistorie i Assens

Kommune. Museet har inden for sit ansvarsområde en række fokusområder, der vedrører almuekultur

1750-1900, landbrug 1850-1950, sø- og færgefart, Englandskrigene 1801-14, traditionelle håndværk før

1950, kunstnere fra Assens, porcelæn, sølvtøj og borgerkultur 1750-1925. Museet oplyser, at tiden efter

1945 kun sparsomt er repræsenteret på museet.

 

Museets mission er, at virke for sikringen af Danmarks kulturarv i Assens Kommune og belyse tilstande

og forandringer inden for kulturhistorien med særlig vægt på nyere tids kulturhistorie. Visionen for

museet er gennem et aktivt formidlingsarbejde at gøre sin samling og sin viden tilgængelig for alle befolkningsgrupper.

Museet vil udbrede kendskabet til såvel egen som anden forskning i både samlingens

genstande og områdets historie i almindelighed.

 

Kulturarvsstyrelsens indtryk er, at museets emnemæssige fokus inden for ansvarsområdet er vidtrækkende

og fremstår ikke fokuseret i forhold til, hvad der er særegent for museets ansvarsområde. Museets

arbejdsgrundlag udstikker ikke en entydig retning for museets arbejde.

 

Organisation

Museerne på Vestfyn blev oprettet i 2000 ved fusion mellem de to statsanerkendte museer Willemoesgård

og Vestfyns Hjemstavnsgård samt de mindre ikke statsanerkendte museer Mands Samling, Ernsts

Samlinger og Toldbodhus. Forud for fusionen i 2000 havde Statens Museumsnævn indstillet til kulturministeren,

at de to statsanerkendte museer Willemoesgård og Vestfyns Hjemstavnsgård fik frataget

statsanerkendelserne på grund af museernes spinkle økonomi og utilstrækkelige varetagelse af lovbestemte

opgaver. Glamsbjerg og Assens kommuner besluttede med Kulturministeriets accept, at de to

museer skulle fusionere sammen med de tre mindre museer, og at det nye samlede museum skulle oppebære

én statsanerkendelse.

 

Museerne på Vestfyn omfatter i alt fem udstillingssteder; Vestfyns Hjemstavnsgård, Willemoesgård,

Mands Samling, Ernsts Samlinger og Toldbodhus.

 

Ledelse

Museets bestyrelse består af seks mænd. Et medlem er udpeget af Assens Byråd og de øvrige bestyrelsesmedlemmer

udpeges af museets støtteforeninger. Ingen af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget på

baggrund af særlige professionelle kompetencer.

 

Kulturministeriet har i 2011 udsendt publikationen ”God ledelse i selvejende kulturinstitutioner”. Baggrunden

for anbefalingerne er stigende krav til ledelsen af kulturinstitutioner. Anbefalingerne skal styrke

bestyrelser og direktioner i forhold til at løfte de ledelsesmæssige opgaver og det ansvar, som loven og

bekendtgørelsen pålægger dem, samt understøtte at tilskudsmodtagere løser offentligt finansierede op-

(7)

gaver professionelt, kompetent og effektivt. Kulturministeriets mål med anbefalingerne er, at kulturinstitutionernes

ledelse sætter sig ind i anbefalingerne og tager dem i anvendelse med de nødvendige tilpasninger

til institutionens forhold.

 

Det er Kulturarvsstyrelsens holdning, at museets arbejdsgrundlag, organisation og ledelse efterlader

indtryk af, at museet består af adskilte udstillinger uden indbyrdes sammenhæng, fælles profil og fokus.

Der synes ikke siden fusionen af de fem institutioner i 2000 at være arbejdet mod, at skabe et fælles

fagligt arbejdsgrundlag og en profil, der integrerer de enkelte enheder og bidrager til, at museet fremstår

med en samlet og sammenhængende profil udadtil. Opdelingen i de oprindelige fem institutioner er

trods fusionen fortsat afspejlet i museets arbejdsgrundlag, organisation og bestyrelse. Dette har indflydelse

på museets samlede virke.

 

Det er ikke tilfredsstillende: - at museets arbejdsgrundlag emnemæssigt favner så bredt, at det er ufokuseret i forhold til museets faglige og geografiske ansvarsområde - at museet ikke er én sammenhængende institution godt ti år efter fusionen.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet prioriterer arbejdet med udvikling af museets arbejdsgrundlag og organisation med henblik på at samle institutionen om en fælles vision og skærper museets faglige profil i forhold til, hvad der er særegent for museets faglige og geografiske ansvarsområde - at bestyrelsen for Museerne på Vestfyn følger Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse, herunder at bestyrelsen løbende vurderer sin sammensætning, og hvilke kompetencer den skal råde over for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING ARBEJDSGRUNDLAG I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Lokalbefolkning og turister skal opleve museet som relevant, vedkommende og underholdende. For at opfylde denne vision skal museet:   Være en central aktør i kortlægningen, identificeringen og udbygningen af en vestfynsk identitet Være tilgængelig for alle Forny og udbygge sine formidlingstilbud Være en aktiv medspiller i forhold til den kommunale planlægning og bidrage aktivt til bevarelsen af kulturmiljøer, landskaber og den bygningshistoriske arv   For at kunne opfylde visionen, skal udarbejdes et nyt arbejdsgrundlag, som sikrer det faglige grundlag for museets fremtidige virke.   Målet, med udarbejdelsen af et fornyet og skærpet arbejdsgrundlag, er at fremstå som én samlet organisation med ét fælles arbejdsgrundlag både indadtil og udadtil i forhold til tilskudsgivende myndigheder, turismeerhvervet og offentligheden. Den nye fælles organisation skal afspejles i et nyt navn, nyt logo og i den øvrige kommunikation med omverdenen.   Det er endvidere et mål for udformningen af det nye arbejdsgrundlag, at der udstikkes en entydig og fokuseret retning for museets faglige virksomhed.   Handlinger: 1. halvår 2012 Hensigt: At formulere et nyt arbejdsgrundlag, en ny vision og angive en række faglige profiler. Formuleringen af det nye arbejdsgrundlag bør tage udgangspunkt i en teoretisk indkredsning af almene nøglebegreber (eksempelvis forudsætninger og forbindelser), som efterfølgende sammenholdes med den praksis, som museet tidligere har fulgt. Endvidere afgrænses de emner, som skal danne kærne i museets samtidsdokumentation og udgøre fremtidige styrkepositioner. Et af formålene med denne proces er at afklare, hvorledes de eksisterende samlinger svarer til de fremtidige behov, belyse hvad der kan undværes (eksempelvis som følge af opgivne specialer) og hvad der måtte mangle (efter udvidelsen af arbejdsområdet som følge af kommunesammenlægningen eller udpegning nye fokusområder). Et andet formål er en forenkling af museets faglige specialer. Arbejdsproces: For at sikre et udbytterigt forløb tilknyttes en konsulent fra Pluss Leadership A/S. Med henblik på at skabe et nyt arbejdsgrundlag gennemføres: Drøftelser med Assens Kommune Personalemøder Dialogmøder med brugere og samarbejdspartnere Orienterende drøftelser med andre fynske museer og specialmuseer. Herunder undersøges mulighederne for formaliseret samarbejde/sammenlægning. Etablering af samarbejde med universiteter og højere læreanstalter. Forudsætninger: Museet vil gennem midlertidige indskrænkninger af aktivitetsniveauet (ingen særudstillinger, færre omvisninger), begrænsning af åbningstiderne (lukning af Toldbodhus og Mands Samling i hele 2012) og besparelser (annoncering) frigøre resurser til afhjælpning af fejl og mangler. Museets organisation og opgavevaretagelse revurderes med henblik på at optimere personalets arbejdsindsats, sikre gunstige forhold for rekruttering af frivillige medarbejdere og fastholde gode samarbejdsrelationer til støtteforeninger, brugergrupper m.m. Der søges endvidere tilført midler fra Kulturstyrelsen (til kassationsplan og tilvejebringelse af nyt arbejdsgrundlag) og fonde (projektstøtte), ligesom det er naturligt at bede museets støtteforeninger om ekstraordinære tilskud i 2012. For at opfylde de udstukne mål vil det endvidere være nødvendigt i en periode at få tilført flere resurser fra Assens Kommune. Forhåbentlig allerede i 2012, men ellers i 2013 og 2014. Endelig bliver det nødvendigt i 2012 at tage stilling til den fremtidige drift af det lokalhistoriske arkiv for Assens By. 2. halvår 2012 Når det nye arbejdsgrundlag er formuleret, skal det forhandles med Kulturstyrelsen og indskrives i museets vedtægter, der også bør ændres på enkelte andre punkter. MÅL OG HANDLINGER OMKRING LEDELSE I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Museet skal til stadighed have en kompetent og uafhængig bestyrelse, hvis sammensætning er i overensstemmelse med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse i selvejende kulturinstitutioner. Handlinger: 1. halvår 2012 I forbindelse med udarbejdelsen af det ny arbejdsgrundlag foretages en vurdering af museets fremtidige organisation og ledelse, herunder bestyrelsens sammensætning. 2. halvår 2012 Efter formuleringen af et nyt arbejdsgrundlag vurderes, hvilke ændringer i bestyrelsens sammensætning, det måtte være ønskeligt/nødvendigt at foretage.

 

 

Ressourcegrundlag

 

Økonomi

Museets samlede indtægter i 2010 var 7.821.193 kr. Tilskuddet fra kommunen var i alt på 4.976.677 kr.

og statens tilskud var i alt på 2.112.112 kr. Heraf er ca. 2.500.000 kr. tilført museet som lønkompensation.

Museets samlede personaleudgifter var 4.158.686 kr. i 2010. Museet anvendte 1.694.394 kr. på lokaler,

ejendomme, friarealer, husleje og prioritetsrenter og – afdrag.

 

Kommunen oplyser, at museet ikke kan forvente en forhøjelse af det kommunale driftstilskud.

 

Kulturarvsstyrelsen konstaterer, at museets omsætning - målt ved de samlede bruttoudgifter i 2009 - lå i

den midterste tredjedel af alle landets statsanerkendte museer. Museet har således ikke et usædvanligt

spinkelt økonomisk ressourcegrundlag.

 

(8)

Personale

I 2010 rådede museet over 10 årsværk, hvoraf 2 var videnskabelige medarbejdere. De øvrige årsværk

udgøres af ansatte i fleksjobs eller lignende ordninger og medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse. Museet

har tillige frivillige tilknyttet. Museet oplyser, at 2/3 af de ansatte er i en tilskudsordning. I 2010

brugte museet ca. 53 % af budgettet på personale.

 

Det er Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at det videnskabelige personalegrundlag, der er til rådighed for at

løse de museumsfaglige opgaver, er begrænset. En stor del af museets personaleressourcer bidrager ikke

til at varetage de lovbestemte museumsfaglige opgaver.

 

Bygninger

Museets samlede bygningsmasse omfatter Willemoesgård, Vestfyns Hjemstavnsgård, Mands Samling,

Ernsts Samlinger og Toldbodhus. Willemoesgård er som det eneste ejet af Assens Kommune. De øvrige

bygningskomplekser er ejet af museet. Alle bygningerne er enten fredede eller bevaringsværdige,

hvilket stiller særlige krav til vedligeholdelsen. Museet opfatter de enkelte bygninger som en væsentlig

del af museets formidling af ansvarsområdet. De enkelte bygninger har en lang historik, og er de fleste

steder tæt forbundet med de samlinger, der formidles de respektive steder.

 

Der foreligger ingen samlet, prioriteret vedligeholdelsesplan for museets bygninger. I 2010 anvendte

museet 21 % af budgettet på bygninger og bygningsrelateret arbejde.

 

Det er Kulturarvsstyrelsens indtryk, at museet bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på opgaver

vedrørende bygninger og udenomsarealer, der ikke er relateret til de museumsfaglige opgaver.

 

Det er ikke tilfredsstillende: - at museet råder over et begrænset antal videnskabelige medarbejdere til at løse de museumsfaglige opgaver - at museets ressourceforbrug på bygninger og andre ikke-museumsfaglige opgaver udgør ¼ af museets udgifter og lægger beslag på over halvdelen af museets medarbejdere.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet i højere grad prioriterer ressourcer til de museumsfaglige opgaver - at museet sikrer, at personalesammensætningen understøtter museets arbejde med de faglige, lovbestemte opgaver inden for ansvarsområdet, herunder en prioritering af videnskabeligt personale, der kan bidrage til en professionel varetagelse og udvikling af museets opgaver - at museet udarbejder en vedligeholdelsesplan for bygningerne, herunder en plan for de løbende udgifter - at museet i lys af et fornyet, fagligt fokuseret arbejdsgrundlag tager stilling til, hvordan museets samlede bygningsmasse bedst understøtter museets videre udvikling, herunder de enkelte bygningers anvendelse og betydning for museets samlede opgavevaretagelse.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING BYGNINGER I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: At råde over en bygningsmasse, der: opfylder behovene er tilgængelig - også for handikappede kan drives og vedligeholdes indenfor budgettet   Handlinger: De planlagte vedligeholdelsesopgaver gennemføres (nyt tag over Urmagerhuset) ligesom købet af magasinplads i Vejle afsluttes (2. rate forfalder til betaling primo 2012). Endvidere fortsættes bestræbelserne på at nedbringe energiforbruget i museets bygninger, i henhold til allerede indhentet rådgivning fra energikonsulenter. 2012: Analyseres udgifterne 2008-2011 til bygningsvedligeholdelse m.m. således at der skabes et klarere overblik over, hvad der hidtil er forbrugt på drift, almindelig vedligeholdelse og egentlige bygningsforbedringer. En vedligeholdelsesplan for en 10-årig periode udarbejdes af Rønnow Arkitekter A/S. Der tages stilling til behovet for fremtidig bygningsmasse - arkiv, værksteder, kontorer, udstillinger, magasiner. Det undersøges hvilke bygninger, der vanskeligt kan benyttes til museumsformål og eventuelt kan undværes. Hvis der ikke tilføres yderligere midler, der tillader ansættelse af yderligere en inspektør, tages beslutning om hvilken - eller hvilke - afdelinger, der skal afvikles for at sikre en fagligt forsvarlig drift af museet som helhed. Der foretages en gennemgang af alle rum, hvor det angives hvad de kan bruges til - og hvad de ikke kan bruges til. Pulterkamre tømmes om muligt. Der påbegyndes undersøgelser af mulighederne for at etablere såvel hensigtsmæssige udstillingslokaler som et lokalhistorisk arkiv i andre bygninger end de nuværende. 2013 Uegnede lokaler fraflyttes og eventuelt afhændes.

 

 

(9)

Indsamling

Museet er forpligtet til at indsamle systematisk inden for sit ansvarsområde. Indsamlingen skal

være baseret på en aktiv men restriktiv praksis, der udspringer af museets forskning.

 

Museerne på Vestfyn har ingen nedskrevet indsamlingspolitik. I 2009/2010 har museet indsamlet 13

genstande passivt. Museet oplyser, at det ikke indsamler grundet fravær af egnede magasinforhold samt

et væsentligt registreringsefterslæb i den eksisterende samling.

 

Museet har en større kunstsamling, som ikke er indsamlet efter kulturhistoriske kriterier. Museet oplyser

i sin arbejdsplan, at det er ønskeligt at erhverve samtidskunst til kunstsamlingen.

 

Det er ikke tilfredsstillende: - at museet ikke har en indsamlingspolitik - at museet ikke indsamler aktivt og systematisk inden for sit ansvarsområde - at museet indsamler kunst uden særlig tilknytning til museets kulturhistoriske ansvarsområde. Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet udarbejder en indsamlingspolitik, der sikrer, at museet fører en aktiv, restriktiv og fagligt reflekteret indsamlingspraksis inden for sit ansvarsområde. Indsamlingspolitikken skal relatere sig til museets ansvarsområde.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING INDSAMLING I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Der formuleres en indsamlingspolitik, der sikrer, at museet fremover besidder genstande, fotografier, lydoptagelser, arkivalier og lignende i et sådant omfang, at institutionen (i samarbejde med beslægtede institutioner) kan dokumentere væsentlige tendenser og udviklinger i det vestfynske område og præsentere disse for en bred offentlighed gennem vedkommende og engagerende formidling, der matcher det nye arbejdsgrundlag.   Handlinger: 1. halvår 2012 En indsamlingsplan skitseres i forbindelse med udformningen af det ny arbejdsgrundlag. 2014 En mere detaljeret indsamlingsplan udarbejdes. Efter planperioden Den ny indsamlingspraksis implementeres.

 

 

Registrering

Museet er forpligtet til at registrere og indberette sin samling til de centrale kulturarvsregistre - Museernes

Samlinger og Kunstindeks Danmark (KID).

 

Museet har indberettet til Kulturarvsstyrelsens statistik - Danske museer i tal, at museets samling omfatter

i alt 21.300 genstande. Museet skønner, at ca. halvdelen af samlingen er registreret. Museet har dog

ikke et samlet overblik over antallet af genstande i samlingen. 10.531 genstande er indberettet til de

centrale kulturarvsregistre. Af museets handlingsplan for registrering fremgår det, at museet skal have

afsluttet sit registreringsefterslæb i 2015.

 

Museet har en registrator, der har særlige kompetencer til formålet.

 

Museet er særligt udfordret af omfanget af uregistrerede samlinger og genstande, der blev tilført museet

ved fusionen i 2000.

(10)

Det er Kulturarvsstyrelsens indtryk, at museet har prioriteret opgaven og arbejdet systematisk med den

omfattende registreringsopgave. Men det vil være nødvendigt at prioritere yderligere ressourcer til opgaven,

hvis efterslæbet skal afvikles indenfor overskuelig fremtid.

 

Museet har fra Kulturarvsstyrelsens elektroniske registreringspulje modtaget 185.000 kr. de seneste 4 år.

Heraf blev de 118.000 kr. givet til museet i 2009 til OCR-scanning af 7.500 genstandskort.

 

Det er tilfredsstillende - at museet har en registrator med de nødvendige kompetencer.   Det er ikke tilfredsstillende: - at museet ikke har overblik over samlingen - at museet har et væsentligt registrerings- og indberetningsefterslæb.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet prioriterer at afsætte nødvendige ressourcer til målrettet og systematisk at skabe overblik over samlingen - at museet prioriterer at afsætte nødvendige ressourcer til at indhente sit registrerings- og indberetningsefterslæb.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING REGISTRERING I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Ved udgangen af 2014 er museets samling afgrænset og registreret.   Handlinger: Ved museets oprettelse indgik flere bygningskomplekser, hvor der tydeligvis ikke var skelnet mellem samlinger, udstillingsmateriel, gamle dødsboer og ”tilfældigt aflejrede” genstande. Der har i årevis været foretaget undersøgelser af, hvad der er hvad, ligesom der løbende er ryddet op. Denne proces blev kraftigt accelereret i 2011 og den deraf følgende afgrænsning af samlingen vil fortsætte i 1. halvår af 2012 på baggrund af nyt arbejdsgrundlag og profil. Der gøres en særlig indsats for at knytte billeder til de ældre registreringer. Dette arbejde er indledt i 2011 i de to magasiner, der ventes evakueret i 2012. 2012 Der oprettes en midlertidig registratorstilling. Registreringsefterslæbet i Mands samling indhentes. 2013 Registreringsefterslæbet ved Hjemstavnsgården indhentes. 2014 Registreringsefterslæbet ved Ernsts Samlinger indhentes.

 

 

Bevaring

Museet er forpligtet til at bevare sin samling for eftertiden. Museerne på Vestfyn råder over magasinplads

i staldene på en gård i Dærup, tekstil- samt loftmagasin i Ernsts Samlinger, på Hjemstavnsgården

og loftet på Willemoesgård.

 

Bevaringscenter Fyn har i 2011 gennemgået museets magasiner. Bevaringscenteret påpeger, at museets

magasiner – bortset fra tekstilmagasinet – er overfyldte og uegnede til opbevaring på grund af dårlige

klima- og lysforhold og tilstedeværelsen af skadedyr. Bevaringscenter Fyn betegner bevaringsforholdene

som ”fortvivlende med risiko for relativ hurtig fysisk, kemisk og biologisk nedbrydning af museumsgenstandene.”

Klimaforholdene kan ikke reguleres og i visse tilfælde er de skadelige for museumsgenstande.

Der er hyppige angreb af skadedyr. På Kulturarvsstyrelsens besigtigelse fremgik det, at flere

genstande allerede har synlige skader på grund af de dårlige bevaringsforhold.

 

Genstandene i tekstilmagasinet er velopbevarede, og det er muligt at danne sig et overblik over samlingen.

Magasinet er dog for tørt for tekstiler og derfor ikke velegnet på længere sigt.

 

Bevaringscenter Fyn konkluderer endvidere, at udstillingsstederne er uegnede til langtidskonservering af

museumsgenstande, men at genstandene i udstillingerne fortsat er i god stand. Dog er klimaforholdene

og skadedyrsangreb på Mands Samling og Hjemstavnsgården meget problematiske.

(11)

Museet har indgået i drøftelser med de øvrige museer på Fyn om etablering af et nyt fællesmagasin. Der

foreligger ingen konkrete planer herfor endnu. Museerne på Vestfyn har derfor købt sig ind i Vejle

Konserveringscenters fælles museumsmagasiner, der forventes at stå klar i sommeren 2012. Museet får

på den måde mulighed for i nær fremtid at opmagasinere de genstande, som er mest bevaringsværdige.

Men det dækker ikke museets samlede magasinbehov.

 

Museet har ikke en samlet, prioriteret plan for samlingens bevaring.

 

Det er ikke tilfredsstillende: - at museets magasiner ikke er egnede til at opbevare museumsgenstande - at museets genstande har synlige skader på grund af dårlige bevaringsforhold - at museet ikke har en samlet bevaringsplan.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet prioriterer at gennemføre en samlingsgennemgang med henblik på at skabe overblik over samlingen. Museet kan søge tilskud til en samlingsgennemgang fra Kulturarvsstyrelsens bevaringspulje. - at museet som led i samlingsgennemgangen foretager en udskillelse fra samlingen med henblik på at fokusere samlingen på de dele, der har forsknings- og formidlingsmæssig værdi i forhold til ansvarsområdet og et skærpet fagligt arbejdsgrundlag - at museet med udgangspunkt i Konserveringscenterets rapport, udarbejder en prioriteret plan for samlingens bevaring, herunder såvel den præventive som den udbedrende bevaringsindsats.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING BEVARING I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Samlingen er fokuseret i forhold til forsknings- og formidlingsmæssig værdi i relation til det ny arbejdsgrundlag. Alle genstande i museets samling skal opbevares forsvarligt og der skal føres et konserveringsfagligt tilsyn med forholdene.   Handlinger: De igangværende bestræbelser for at forbedre de generelle opbevaringsforhold for museets samling (både i magasiner og i udstillinger) fortsættes. Der lægges særlig vægt på stabilisering af klima (energibesparelser) og reduktion af lysbelastning. 1. halvår 2012 Der foretages gennemgang af samlingen med henblik på kassation. I første omgang udskilles bøger og arkivalier, der fejlagtigt er registreret som museumsgenstande. Dernæst udskilles stærkt skadede og fejlindsamlede genstande ligesom der fjernes dubletter m.m. 2 halvår 2012 Herefter tages stilling til overdragelse - eller muligvis destruktion - af genstande, som ikke findes relevante for museets faglige profil. Nedlæggelse af to loftsmagasiner (Urmagerhuset og Willemoesgården) og overførsel af de der liggende genstande til det nybyggede magasin i Vejle. 2013: Efter de gennemførte samlingsreduktioner foretages beregning af det fremtidige behov for erhvervelse af arealer i et professionelt drevet fællesmagsin, og der opstilles en finansieringsplan. En flytning af alle genstande til hensigtsmæssige magasiner kan ikke gennemføres i planperioden, da den fornødne kapacitet skal tilvejebringes ved nybyggeri, der endnu ikke er i en konkret planlægningsfase. 2014 Det forventes, at konserveringscenteret afslutter en prioriteret planlægning af den fremtidige bevaringsindsats, således at der er skabt overblik over samlingens tilstand på genstandsniveau.

 

 

Formidling

Museet er forpligtet til at formidle sit ansvarsområde for omverdenen.

 

Museet formidler sit ansvarsområde på Willemoesgård, Vestfyns Hjemstavnsgård, Mands Samling,

Ernsts Samlinger og Toldbodhus. Herudover tilbyder museet byvandringer, cykelture, busture, foredrag

og andre aktiviteter.

 

I hovedbygningen i den firlængede Hjemstavnsgård er udstillet interiør fra forskellige tider. Der er ingen

genstandsforklaring i udstillingen og museet oplyser, at brugerne er utilfredse med den manglende

formidling om genstandende. I de øvrige længer er der vognporte med landbrugsgenstande og -

køretøjer, som ikke formidles. Vognportene må betegnes som åbne magasiner. Der er adgang til Hjemstavnsgårdens

gårdsplads og vognporte døgnet rundt. I tilknytning til Hjemstavnsgården er et mindre

urmagerhus med billettering og museumsbutik. I urmagerhuset er der en mindre udstilling med urmagerværktøj

fra urmageren i Køng. Derudover er der en lille smedje. Hjemstavnsgårdens udenomsarealer,

tilhørende museet, anvendes til dyrkning af kulturplanter i samarbejde med NordGen. Museet

formidler primært ved omvisninger. Hjemstavnsgården havde i 2010 et besøgstal på 3.381. De fleste

(12)

brugere kommer på Hjemstavsgården i forbindelse med aktiviteter, der afspejler livet på landet som for

eksempel høstfest i september.

 

Ernst Samlinger ligger i den gamle sølvvare fabrik i Assens. Den permanente udstilling er en mindestue

over den tidligere sølvvarefabrikant Frederik Ernst. Udstillingen er opstillet i samarbejde med F. Ernst i

1976. Samlingen viser porcelæn, sølvtøj og antikviteter fra ind- og udland. Udstillingen kan kun besøges

på omvisninger. I 2010 havde udstillingen et besøgstal på 1.540.

 

Mands Samling blev skabt af altmuligmanden Anthon Jensen i 1950erne. Samlingen er udstillet i et lille

byhus i centrum af Assens. Udstillingen er fra 1970, hvor ejeren døde. I byhusets gårdbygninger findes

alt fra oldsager og gammelt køkkentøj over landbrugsmaskiner, grammofoner, våben og brand-sprøjter

til en hestetrukken ambulance. Udstillingen kan kun besøges på omvisninger. I 2010 havde udstillingen

et besøgstal på 161.

 

Toldbodhus blev et museum i 1973. I den fredede toldkammerbygning har den lokale sømandsforening

bevaret interiøret og udstillet skibsmodeller og maritime genstande. Udstillingen kan kun besøges på

omvisninger. I 2010 havde udstillingen et besøgstal på 196.

 

På Willemoesgården – som består af to bygninger – er der dels en udstilling om byens historie og søfart,

herunder særligt englandskrigene og om apotekervæsen. De besøgende introduceres ved traditionel

montre og plancheformidling. Der er særligt fokus på søhelten Willemoes, som blev født i den ene af

disse udstillingsbygninger. Dels en udstilling af værker af maleren Dankvart Dreyer, der blev født i bygningen,

samt værker af andre kunstnere med relation til Assens. Der var tillige en mindre særudstilling

af kunstneren Alexander Thieme. Udstillingen af kunstværker er ikke sat i relation til museets kulturhistoriske

ansvarsområde. Willemoesgården havde i 2010 et besøgstal på 1.934.

 

Der er ingen moderne formidlingsformer eller brugerinddragende faciliteter på udstillingsstederne. Museet

har i samarbejde med studerende fra RUC iværksat deltaget i et pilotprojekt der skal formidle til

folkeskolens ældste klassetrin via smartphones. Museets udstillinger er alle af ældre dato, og det er primært

permanente udstillinger/mindestuer. Der er kun få og små særudstillinger.

 

Fra museets forlag er udgivet flere bøger. En antologi om sognebarnet Rasmus Nyerup ”I gamle bøger,

i oplukte høje”, et lille skrift ”Noget om søhelten Peter Willemoes – og lidt om byen Assens” og en

lokalhistorisk skildring ”Miraklet i skoven” af Assens Skovpavillion i anledning af 125-års jubilæum.

 

Museet har 3 undervisningstilbud på www.musko.dk. To af tilbuddene er kunsthistoriske undervisning i

samlingen. Kunsthistorie er ikke museets ansvarsområde. I 2009 besøgte 16 skoleklasser museets forskellige

udstillinger.

 

I 2010 havde museet samlet 7.212 besøgende. Museet har haft en tilbagegang på 19 % i besøgende fra

2009, hvor de havde 8.899 besøgende.

(13)

Museet har ikke fået udarbejdet en individuel rapport i Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse

for 2010, da der ikke er indsamlet tilstrækkelige spørgeskemaer til, at tallene kan analyseres.

 

Museets udstillingssteder har åbent inden for dagtimerne i sommerperioden. På Mands Samling er der

åbent og omvisninger hver torsdag i juni, juli og august. Om vinteren er det kun Willemoesgården, der

har åbent. De andre udstillingssteder er i princippet lukket, men det er muligt at bestille omvisninger.

 

Museet er ved at opbygge en ny hjemmeside. Hjemmesiden er overskuelig, men den mangler at blive

færdiggjort. Den har ikke brugerinddragende faciliteter.

 

Museet indgår ikke i relevante netværk med andre museer om udvikling af sin formidling.

 

Museet har ingen nedskrevet strategi for sit samlede formidlingsarbejde. Kulturarvsstyrelsen vurderer,

at museets formidling fremstår ufokuseret og uden indbyrdes sammenhæng. Formidlingsindsatsen bærer

præg af opdelingen i de oprindelige fem fusionerede institutioner. Der synes ikke at være sammenhæng

i museets samlede formidlingsindsats.

 

Det er ikke tilfredsstillende: - at mange af museets udstillinger har et yderst begrænset antal brugere - at museet ikke har en strategi for sin samlede formidling - at museet ikke har tidssvarende og perspektiverede udstillinger - at museet fortrinsvis formidler gennem omvisninger - at museet ikke benytter moderne formidlingsformer - at museet ikke har tilstrækkelig brugergrundlag til at indgå i den nationale brugerundersøgelse - at museet ikke indgår i relevante netværk om udvikling af sin formidling - at museet bruger ressourcer på at formidle kunst, der ikke er relateret til museets kulturhistoriske ansvarsområde.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet i lys af et skærpet fagligt arbejdsgrundlag udarbejder en strategi for museets samlede formidlingsindsats inden for sit ansvarsområde - at formidlingsstrategien bidrager til en differentieret formidlingsindsats inden for museets samlede ansvarsområde, herunder differentiering i forhold til forskellige brugergrupper og i forhold til brug af forskellige formidlingsformer - at museet udarbejder undervisningstilbud der er tilpasset trinmål og læreplaner - at museet deltager i den nationale brugerundersøgelse med henblik på at tilvejebringe større viden om museets brugere, og disses ønsker og forventninger til museet. Brugerundersøgelsens resultater vil være et nyttigt værktøj for museet i forhold til en udvikling og differentiering af museets formidlingsindsats.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING FORMIDLING I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Museet skal formidle relevant kulturhistorisk viden til alle dele af den vestfynske befolkning. Den overordnede strategi skal omfatte formidling både til gæster i museets egne bygninger og til borgere, der ikke benytter disse. Formidlingsstrategien skal føre til et øget besøgstal. Ikke kun i museets udstillinger; men også på museets hjemmeside og ved arrangementer udenfor museet. Der gøres en særlig indsats for at forbedre tilbuddene til museets udenlandske gæster.   Handlinger: Den nationale brugerundersøgelse Museet har hidtil deltaget i den nationale brugerundersøgelse, og vil selvfølgelig fortsætte hermed. Det ville dog være hensigtsmæssigt at flytte uddelingen af skemaer til et andet udstillingssted. Vi har også deltaget i udførlige brugerundersøgelser ved tre afdelinger (Hjemstavnsgården, Ernsts og Willemoesgården) som led i vort medlemskab af DTA.   Midlertidig formidlingsstrategi Den hidtidige formidlingsstrategi videreføres i den udstrækning der er resurser til det, med anvendelse af skriftlig formidling, internetbaseret vidensdeling, faglig mundtlig formidling, rollespil, aktiviteter og demonstrationer.   2. halvår 2012 Ny basisudstilling Der påbegyndes planlægning af en ny basisudstilling om Vestfyn 1750-2050. I forbindelse hermed overvejes brug af moderne formidlingsformer og muligheder for at sammenkæde udstillingen i museumsbygningen med formidling på udvalgte lokaliteter udenfor museet og på internettet.   2013 Skoletjeneste Museet medvirker til realiseringen af Assens Kommunes plan for etablering af en skoletjeneste for kommunens museer (Kultur og Fritidspolitikkens mål 2.2). Der etableres en fast kontakt mellem museet og kommunens skoler/uddannelsesinstitutioner. Endvidere udbygges samarbejdet med MUSKO. I forbindelse hermed afklares, hvilke behov museet hidtil ikke har dækket, og der lægges en plan for, hvorledes vi - om muligt - kan opfylde de erkendte behov. Der udarbejdes undervisningstilbud tilpasset trinmål og læreplaner for alle klassetrin.   2014 Ny formidlingsstrategi Udarbejdes idet der lægges særlig vægt på at vurdere, om museets formidling er nået tilstrækkelig bredt ud - eller om der i de kommende år er behov for at tilgodese specielle brugergrupper.

 

(14)

Forskning

Museet er forpligtet til at forske og stille sin viden til rådighed for omverdenen.

 

Museet er som led i kvalitetsvurderingen blevet bedt om at indsende museets forskningspublikationer

for de seneste 4 år med henblik på en forskningsevaluering. Repræsentanter fra Nyere Tids Kulturhistoriske

Råd har evalueret museets forskning.

 

Det er rådets vurdering, at museets forskningsindsats er særdeles sparsom, nærmest ikke eksisterende.

Publikationerne har ikke forskningsbidrag fra museets fastansatte faglige personale. Der har således ikke

været publiceret forskning fra museet i de seneste fire år (se bilag 1). Museet oplyste, at der i efteråret

2011 bliver publiceret en ny bog om færgeruten Assens – Ærøsund.

 

Museet har ikke en nedskrevet forskningsstrategi.

 

Det er ikke tilfredsstillende: - at museet ikke har publiceret forskning indenfor de seneste 4 år - at museet ikke har en forskningsstrategi.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet i lys af et skærpet fagligt arbejdsgrundlag udarbejder en forskningsstrategi for museets samlede ansvarsområde. Strategien skal omfatte en plan for, hvorledes museet vil afsætte de nødvendige ressourcer til varetagelse af forskning, hvorledes museet vil indgå i relevante faglige miljøer og samarbejder med andre museer og vidensinstitutioner om varetagelse af forskningsopgaven - at museet prioriterer, at det faglige personale får mulighed for at forske, og at forskningen bliver udgivet.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING FORSKNING I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Museet skal gennemføre og publicere forskning med udgangspunkt i såvel museets samling som i væsentlige historiske problemstillinger med relevans for museets ansvarsområde. Indenfor sine styrkeområder bidrager museet aktivt til at etablere og videreføre samarbejder med såvel danske som udenlandske museer.   Handlinger: 1. halvår 2012 projektet om Lillebæltsoverfarten afsluttes med skrivning af en forskningsartikel. Planlægning af en bred egnshistorisk undersøgelse. I forbindelse hermed etableres kontakt til relevante faglige miljøer og vidensinstitutioner. 2. halvår 2013, Udarbejdelse af en egentlig forskningsstrategi påbegyndes. Efter planperioden: Udgivelse af ældre forskningsresultater (om vestfynske standure og Sølvvarefabrikkerne i Assens) ventes gennemført i 2015/16

 

 

Den faste kulturarv - Kapitel 8 arbejde

De statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne arbejde for,

at væsentlig kulturarv i kulturlandskabet sikres, bevares og inddrages i udviklingen af lokalområdet.

 

Museet oplyser, at de har bidraget til 2 lokalplaner og behandlet 676 bygge- og anlægssager. Museet

prioriterer forvaltning af den faste kulturarv i Assens Kommune som en vigtig arbejdsopgave.

 

Assens Kommunen oplever, at museet udfylder sin rolle og leverer et fagligt og konstruktivt bidrag til

kommunens plan- og udviklingsarbejde i forbindelse med forvaltningen af den faste kulturarv. Assens

Kommune har udpeget museets leder, som den ene af kommunens to kontaktpersoner i det landsdækkende

projekt ”Bygningskultur 2015”.

(15)

Det er tilfredsstillende: - at museet bidrager aktivt og konstruktivt til kommunens plan- og udviklingsarbejde, og at museets bidrag opleves som værdifuldt for kommunen.   Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet fortsat udvikler sin rolle som aktør i den kommunale planlægning og udvikling - at museet prioriterer sin indsats i forhold til udviklingsfasen i kommunernes plan- og udviklingsarbejde, med henblik på den bedst mulige effekt.   MÅL OG HANDLINGER OMKRING DEN FASTE KULTURARV I MUSEETS HANDLINGSPLAN   Mål: Museet indgår som en integreret del af Assens Kommunes bestræbelser for at sikre bevaringsværdige værdier en fremtrædende rolle i et moderne samfund. Museet medvirker til, at de kulturhistoriske værdier bliver en synlig del af Assens Kommunes identitet og et aktiv i forhold til formidling, bosætning og turisme.   Handlinger: Museet fortsætter det igangsatte arbejde og viderefører den hidtidige praksis, som har vist sig fungere. Det er dog ønskværdigt at etablere en fast mødestruktur - evt. månedlige møder - mellem forvaltningen og museet. Endvidere fortsættes vidensindsamling og registrering, samt deltagelse i varierede formidlingstiltag - både egne og samarbejder med Assens Kommune og andre relevante parter.

 

 

(16)

KVALITETSVURDERINGSFORLØBET PÅ MUSEERNE PÅ VESTFYN

Kvalitetsvurderingsbesøget på Museerne på Vestfyn fandt sted den 23. august 2011.

 

Fra museet deltog: Bestyrelsesformand for Museerne på Vestfyn Hans K. Christensen, næstformand i

bestyrelsen for Museerne på Vestfyn John Koppel og museumsleder for Museerne på Vestfyn Sven

Rask.

 

Fra Assens Kommune deltog: Plan og kulturchef ved Assens Kommune Peter Nielsen.

 

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Souschef Kathrine Lehmann, konsulent Berit Fruelund Kjærside og

konsulent Bobo Krabbe Magid.

 

På kvalitetsvurderingsbesøget blev følgende steder besigtiget: Vestfyns Hjemstavnsgård, magasinerne i

Dærup, Ernsts Samlinger, Toldbodhus, Mands Samlinger og Willemoesgården.

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- (17)

 

 

 

Forskningsevaluering af Vestfyns museum, publikationer indleveret under Nyere tid

 

Til bedømmelse er indleveret en publikationsliste med tre publikationer:

 

1. Rikke Kristensen har øjensynligt været projektansat, da hun forfattede denne publikation

om søhelten Peter Willemoes liv og levned og ikke mindst om hvordan hans heltestatus er

blevet fejret og holdt i live i lokalsamfundet og hvordan han selv er blevet til et symbol eller et

brand. Der er tale om populær forskningsformidling, der med sin gennemillustrerede og

sprogligt lette stil henvender sig direkte til det lokalsamfund som publikationen handler om.

Den kan ikke forskningsbedømmes.

 

2. I forbindelse med et Rasmus Nyerup-jubilæum i 2009 koordinerede Museerne på Vestfyn et

symposium med indlæg fra forskere ansat ved bl.a. Nationalmuseet, Syddansk Universitet, Det

Kongelige Bibliotek og Lunds Universitet, der i bearbejdet form blev udgivet på museets forlag

i publikationen ”I gamle bøger, i oplukte høje - Rasmus Nyerup 1759-1829”. Den indeholder

ingen bidrag fra museets fastansatte medarbejdere, dog er det oplyst at redaktøren var ansat i

redigeringsfasen og han har desuden skrevet nogle bidrag til bogen. Den kan ikke forsknings

-bedømmes.

 

3. En lille populær pjece om en skovpavillion er skrevet af journalist på Fyns Stiftstidende, Ole

Carsten Rasmussen og udgivet i samarbejde med Museerne på Vestfyn. Hvorvidt museet har

bidraget fagligt eller indholdsmæssigt til den lokalhistoriske fremstilling, fremgår ikke. Den

kan ikke forskningsbedømmes.

 

 

Konklusion og anbefaling

For at kunne betegnes som museets forskning, skal publikationerne være skrevet af personer

med et ansættelsesforhold på museet, det være sig fast, midlertidigt eller i forbindelse med et

projekt. Det gælder to publikationer (1 og 2), men for begges vedkommende gælder, at de er

skrevet/redigeret af medarbejdere i et ikke nærmere angivet ansættelsesforhold. Nr. 1 er

forskningsformidling, og vedrørende nr. 2 er det uklart om redaktørens bidrag overhovedet

kan betegnes som museets forskning.

 

Vi vurderer, at publikationerne ikke er dækkende for museets faglige indsatsområder, som de

er beskrevet i arbejdsplanerne (forberedelse af en moderne egnsbeskrivelse, sølvvarefabrikationen

i Assens 1890-1975, vestfynske standure, bygningshistoriske undersøgelser af Landmålergården

og sammenskrivning af det hidtil indsamlede materiale, Assensbanen og dens

betydning, 1864 og Vestfyn samt fremmede på Vestfyn).

 

En samlet vurdering af forskningen på nyere tids område på Museerne på Vestfyn munder ud

i, at den er særdeles sparsom, nærmest ikke eksisterende. De fastansatte medarbejdere er

ikke repræsenteret på listen. Der er ansatser til forskningsformidling, men de tre publikationer

kan ikke betegnes som forskning ud fra det almene forskningsbegreb. Det hænger delvis

sammen med at de videnskabelige personaleresurser er beskedne, men det anbefales, at museet

arbejder på at få igangsat nye projekter og afrundet den forskning, der allerede finder

sted, så publikationsmængden bliver større og også afspejler en bredere del af de i planerne

nævnte indsatsområder.

 

(18)

Den 19. september 2011

 

 

Lene Otto Lektor, ph.d. Københavns Universitet

Ulla Schaltz Direktør, cand.mag. Museum Lolland-Falster