Gå til forsiden
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Landmålergården

 

Bygningshistorie:

 

Landmålergården består af fire længer, der bortset fra stuehuset og den vestlige længe er sammenbyggede. Den typiske, lukkede gårdform, som man ser mange steder, stammer hovedsagelig fra 1700-årene. Pga. produktionsstigning og en velfærdsstigning på landet udnyttede man pladsen mellem længerne ved at bygge længerne sammen. Den sluttede, firlængede gård kom under pres fra omkring 1850. Landbruget var under forandring fra kornproduktion til animalsk produktion, og det krævede mere plads. På Landmålergården kan vi af brandtaksationen fra 1855 se, at der var blevet bygget en ekstra 8-fags bygning på den nordlige længe i østlig retning. Her blev der indrettet kostald.

Også svinestalden på Landmålergården er et resultat af en omlægning af driften. Gårdens svinestald blev bygget omkring 1850 som en selvstændig bygning ved siden af Landmålergården. Der er intet tilbage af den gamle svinestald.

  

Stuehuset:

 

Landmålergårdens stuehus menes at være bygget i slutningen af 1700-årene pga. den fine klassicistiske fyldningsdør, som fører ind i stuehuset under kvisten .

Omkring 1850 var det fynske bindingsværksstuehus en beboelseslænge delt op i fire enheder: Bryggers, dagligstue, mellemstue og storstue foruden en række værelser. Normalt var der to indgange ud mod gårdspladsen. Også på Landmålergården er der to indgange: Den fine i midten af stuehuset under kvisten og den daglige indgangsdør ved bryggerset. Adgangen til huset foregik til daglig gennem døren ved bryggerset.

Den fine indgang førte ind til det store fremmers, hvor der var adgang til kvisten. Denne lille entré lå mellem dagligstuen og mellemstuen. Den daglige indgang skete gennem det lille fremmers, som gav adgang til bryggers og køkken. Bryggerset var husets travle rum, og herfra var der adgang til pigekammer, bageovn og ølkælder.

Mellem det lille fremmers og det store fremmers lå folkestuen, dagligstuen og sengekamrene. På Landmålergården var der før 1930 køkken i det, der nu kaldes ”bedstemors stue”.

På den anden side af det store fremmers lå mellemstuen, som blev brugt af familien om sommeren. Storstuen var derimod husets fornemme, oftest uopvarmede rum. På Landmålergården findes der i denne stue fine og velbevarede fresker fra 1700-årene.

   

Gårdens længer:

 

Landmålergårdens avlslader er sandsynligvis bygget i midten af 1700-årene. I den nordlige og vestlige længe kan man se fine eksempler på sulekonstruktion, som især var populært på Fyn. (Se under afsnittet om suler).

Af den tidligere hestestald i den østre længe er der kun lidt af stalden tilbage. Oprindelig var der her foruden stalden pige – og karlekamre.

Den nordlige længe overfor stuehuset består af en lille kostald, materialerum, tærskelade og korngulv. Her lå kornet og tørrede, indtil det blev tærsket. Før gården blev omdannet til museum, var kostalden længere, end den er i dag. Tærskeladen var også bredere med to rækker suler, et vognhus og et hestegangshus. 

I længen med porten ud til gaden findes en lade til gårdens vogne. Herudover er der et lille huggehus, en lo, et lille rum, som blev brugt til andehus og endnu et korngulv.

   

Landmålergårdens bindingsværk og farver:

 

Partierne mellem bindingsværkets enkelte dele kaldes tavl. Oprindelig bestod en gårds tavl af et fletværk, hvorpå der blev klasket ler iblandet halm og grus. Efterhånden blev lerkliningen erstattet af brændte sten. Landmålergårdens tavl består af brændte sten. Gården er tydeligvis bygget af en velstående mand: I stedet for at lerkline væggene, har han haft råd til mursten. Bindingsværket er af eg og fyldigt med flere dokke under løsholterne. På kvisten kan man se to rækker løsholter over de øverste vinduer, som igen har to rækker dokker mellem sig.

På Fyn brugte man før i tiden flere forskellige farvekombinationer i kalkningen af gårdene. De mest farverige kombinationer kan man se på Nord – og Vestfyn, hvor man jævnligt ser under – og overtavl kalket i forskellige farver. Det er f.eks. tilfældet med Landmålergården, hvor undertavlen er holdt i gule farver, mens overtavlen er kalket hvidt. Gården har gennem tiden haft andre farver.

Den fine fyldningsdør i Louis Seize-stil under kvisten vidner også om velstand. Landbruget var inde i en økonomisk opgangsperiode i slutningen af 1700-årene, og det har givet landmålergårdens ejer mulighed for at bygge sit nye flotte stuehus. Ved hjælp af bygningsarkæologiske undersøgelser har man kunnet afdække dørens ældste farvelag. Man har således fundet ud af, at døren oprindelig var polykrom med to grå nuancer. Ornamentikken var fremhævet med lyserød maling.

  

Vinduer:

 

Indtil omkring år 1800 var blyindfattede vinduer det mest almindelige på gårdene. Disse vinduer kunne ikke lukkes op, og derfor kunne der let komme dårlig luft inden døre. Omkring 1830 blev det et lovkrav, at der i hver stue mindst skulle være ét oplukkeligt vindue. Dette krav førte til, at de såkaldte engelske vinduer kom på mode. Engelske vinduer er vinduer af trærammer med seks eller otte små ruder i hver ramme og hængslet i siderne.

På Landmålergården var der allerede i 1811 både engelske vinduer og blyindfattede vinduer.

  

Taget:

 

Landmålergårdens tag er et afvalmet stråtag. På mange fynske gårde vil man kunne se, at tagene er halvvalmede. Det vil sige, at stråtaget kun går halvt ned i husenes gavle. Dette træk ses også på Landmålergårdens længer. Et helvalmet tag ses primært på mindre huse.

  

Landmålergårdens kviste:

 

Over hoveddøren i stuehuset er der en flot kvist på tre fag, som blev bygget omkring 1855 af gårdens daværende ejer Rasmus Pedersen. Ladernes lofter blev ofte brugt til opbevaring af korn, mens stuehusets loft blev brugt til f.eks. opbevaring af møbler. Men Rasmus Pedersen har set en mulighed for at udnytte loftet til et par nye lyse værelser med tre engelske vinduer både ud til gården og ud til haven. Landmålergården har også to mindre tagskægskviste. Den ene vender ud mod toften og har vinduer. Den anden vender ind mod gården ved hestestalden og har ingen vinduer. Denne kvist er tydeligvis ikke tænkt som beboelse men som opbevaringsareal.

    

 

 

Ernsts Samlinger

Østergade 57

5610 Assens

klik her

 

Willemoesgaarden

Østergade 36

5610 Assens

klik her

    

Toldbodhus              

Nordre Havnevej 19        

5610 Assens

klik her

administration

Østergade 57 A

5610 Assens

Tlf. 64 71 31 90

Mail: post@museumvestfyn.dk

 

 

 

assens lokalarkiv

Foreningshuset Gasværket

Ramsherred 52 

5610 Assens

Tlf. 64 71 31 90

klik her

 

 

 

 

Må vi præsentere den nye årsbrochure for Museum Vestfyn.
Museum Vestfyn indgår som sparringspartner i et samarbejde om at udvikle dilemmabaseret historieformidling.
Særudstillingen NEXT STOP kan opleves fra d. 8. april til og med d. 17. december i Willemoesgaarden.
Fra det spanske tidsskrift ESTUCO præsenterer Museum Vestfyn sin artikel på engelsk om Ernsts Samlinger.